SU17_Breaking2_TheScience_M01.jpg

KAP. 04 VIDENSKABEN

FOR NIKES DYGTIGE BREAKING2-RESEARCHTEAM drejede alt sig om ét spørgsmål: Hvordan kan vi hjælpe verdens bedste langdistanceløbere med at blive hurtigere – og ikke kun en enkelt gang, men hurtigere end alle andre langdistanceløbere nogensinde.

Når du prøver at barbere minutter – ikke sekunder – af verdens hurtigste tider, har du brug for alt, hvad videnskaben kan tilbyde. Monitorering af hudtemperaturen og afbildning af musklerne, der informerer om væske- og sukkerindtag. Nye typer tøj, der kan medvirke til at minimere luftmodstanden. Og selvfølgelig Nike Zoom Vaporfly Elite-skoen.

For at forstå, hvordan vi kom hertil, på grænsen til vores historiske jagt på at bryde 2-timersbarrieren for maratonløb, må vi starte ved begyndelsen.

SU17_Breaking2_TheScience_M04.jpg

VALG AF ATLETER For at finde frem til de løbere, der sandsynligvis vil kunne løbe et maratonløb på under to timer, har vores forskere testet mange af Nikes langdistanceløbere ved at måle tre primære faktorer, der kan medvirke til at forudsige deres præstation: Træningskapacitet: en atlets maksimale træningskapacitet, der beskrives med VO2 Max, eller det maksimale iltoptag. Løbeøkonomi: hvor meget energi en løber skal bruge for at løbe en kilometer ved en given hastighed. Stabil hastighed: den hastighed en løber kan opretholde i en længere periode uden at have behov for at sænke farten. Af de atleter, der i første omgang blev undersøgt, viste tre sig som de mest lovende: Eliud Kipchoge fra Kenya, Lelisa Desisa fra Etiopien og Zersenay Tadese fra Eritrea. Testprocessen afslørede vigtige fysiologiske data, der gav vores forskere mulighed for at beregne hver løbers potentiale. Teamet sammenholdt hver løbers personlige rekorder med deres beregninger for at identificere fokusområder og gik derpå i gang med at finde frem til strategier, der kunne lukke huller på løbsdagen.

SU17_Breaking2_TheScience_M03.jpg

Mens Eliud f.eks. har justeret sine væsketeknikker i løbet af sine år som professionel løber, indtog Zersenay, der er indehaver af verdensrekorden i halvmaraton, en minimal mængde væske. Zersenay har en utrolig løbeøkonomi, men den langsomste personlige maratonrekord blandt de tre atleter, så hans væskeindtag er en faktor, som teamet har arbejdet på at forbedre. Et andet eksempel er ernæringsstrategier. "Maratonløbere kan ramme væggen omkring 30-35 km", siger Brett Kirby, cheffysiolog i NXT Generation Research-teamet i Nike Sports Research Lab. "Det ses typisk, når niveauet i muskelsukker falder. Så hvordan kan vi holde niveauet oppe? Hvis vi opretholder energiniveauet gennem hele maratonløbet, kan vi opnå endnu et procentpoint. Vi gik i gang med at kigge på det og arbejdede os frem til en personlig løsning for hver atlet."

SU17_Breaking2_TheScience_M04.jpg

REJSEN MOD DEN OPTIMALE LØBSDAG – FRA UDVÆLGELSE TIL NU Før teamet kunne gå i gang med at arbejde sammen med atleterne for at finjustere deres træning og form, skulle vi lære deres træningsskemaer at kende. Vores forskerteam mødtes derfor med atleterne og deres trænere i Nikes hovedsæde i Beaverton, Oregon. På denne første teamcamp gav forskerteamet hver atlet et GPS-ur og en pulsmåler, så de kunne gå i gang med at registrere atleternes træning. Derudover blev atleterne koblet til Nikes Performance Prediction Analysis-software. Det gav mulighed for at få personlig viden om atleterne samt beregne fremtidige løbspræstationer. Dernæst tog forskerne sammen med produktgruppen til atleternes egne træningsanlæg i Kenya, Etiopien og Spanien. De testede og implementerede viden på tværs af hele Nikes Breaking2-projekt, indsamlede nye data og observerede på første hånd atleternes daglige træningsprogram og livsstil samt holdt øje med muligheder, hvor de kunne yde støtte. På den første teamcamp indførte forskerteamet væske- og ernæringsstrategier, der efterfølgende blev justeret hver måned. Hudtemperatur og svedproduktion blev overvåget. Der blev også tænkt ekstra meget på pasformen på den revolutionære Nike Zoom Vaporfly Elite-sko og på tøjet til løbsdagen.
Og jo tættere vi kom på forsøget, jo vigtigere blev temperaturen for vores team.

SU17_Breaking2_TheScience_M05.jpg

Den vigtigste temperaturlæsning er forskellen mellem kroppens interne kernetemperatur og hudens temperatur og er en vigtig faktor for at opnå succes med Breaking2. Dette betegnes også som temperaturgradienten. "Vi kigger på, hvad kroppens kernetemperatur gør i forhold til hudens temperatur. Vi vil have, at de to tal er så langt fra hinanden som muligt," siger Brad Wilkins, der er leder af NXT Generation Research-teamet i Nike Sports Research Lab. "Det betyder, at gradienten, temperaturgradienten, fra kernen til din hud er meget høj." For at opretholde en høj temperaturgradient for hver løber fokuserer teamet på at optimere de miljøbetingede forhold på løbsdagen. Under vores halvmaratontest blev der brugt interne og eksterne monitorer til at måle henholdsvis kernetemperaturen og hudtemperaturen. Det gav en vedvarende strøm af data, der var nødvendig for at forstå påvirkningen af termiske faktorer på atleternes præstation. I et forsøg på at optimere temperaturen, skydækket og vinden foregår løbet over et 3-dages "startvindue". I løbet af den periode vælger teamet den morgen, der er optimal til løbet. Det bør maksimere kerne- til hudgradienten og sikre, at termiske faktorer påvirker atleternes præstation mindst muligt. En anden vigtig faktor, der påvirkes af miljøet, er væskeindtaget. Igennem hele træningsperioden har teamet vejet løberne før og efter deres løb, hvilket fortæller teamet hvor meget vand hver løber har mistet gennem deres svedproduktion. Derpå undersøgte vores team, hvordan løbernes kroppe reagerede på deres væskestrategier – en blanding omhyggeligt fremstillet af sukker og vand. Blandingen bliver løbende tilpasset hver løbers svedproduktion og udvikles efterhånden som vi nærmer os løbsdagen.
Andre tests, f.eks. afbildning af muskler, viste hvor meget sukker, der var i atleternes muskler. Det er vigtigt, da sukker kan hjælpe løberne med undgå den udbrændthed, der er synonymt med et maratonløb. Mens for meget sukker kan irritere deres maver og få dem ude af takt med deres løb.

SU17_Breaking2_TheScience_M06.jpg

Næste trin i vores optimering af løbsdagen bragte os til den skovklædte Autodromo Nazionale Monza-bane, 21 kilometer nord for Milano, til simuleringen af et halvmaraton. Det er også her, vi gennemfører forsøget med 2-timers maratonløbet. Monzas flade bane med jævne sving samt det tempererede klima i det nordlige Italien gør det til et godt sted til forsøget. Halvmaratonløbet var ikke et løb, hvor atleterne kunne teste deres form. Det var snarere en test af, hvordan Breaking2-teamet kunne styre Breaking2-forsøget logistisk set. Teamet bad atleterne om at løbe løbet i et 60-minutters tempo. Små ændringer, f.eks. at Eliud indtog en rødbedebar med kulhydrater i stedet for en rødbedejuice som måltid før løbet, blev testet på prøveturen. Temperaturgradienten og selvfølgelig sko og tøj blev også testet. Disse data er blevet indsamlet før, men aldrig med atleter af denne kaliber og med henblik på at bryde en sådan barriere. Uanset om vi bryder 2-timers barrieren eller ej, er vi allerede i ukendt territorium. Et territorium, der kan hjælpe alle atleter med at se frem mod deres næste mål.

SU17_Breaking2_TheScience_M07.jpg

På løbsdagen gør vi brug af alt, hvad vi har lært. Vi anvender en dynamisk formation med pacere for at reducere vindmodstanden for vores løbere. Vi sikrer, at løberne får den rette mængde væske, der er perfekt tilpasset dem. Og vi har selvfølgelig udviklet en sko – Nike Zoom Vaporfly Elite – der er designet til at vende hver eneste fordel til en præstation. Breaking2 er ikke blot et løb og ikke blot et eksperiment. Det er en model for, hvor meget hurtigere vi kan løbe, når avanceret videnskab møder stålfast passion og en forpligtelse til at nå et mål. Efter årevis med research og udvikling lancerer Breaking2 et system med banebrydende innovation, der har potentialet til at løfte alle løbere op på et nyt niveau.